ØGU historie

ØGU blev stiftet ca. d. 17 juni 1900 af nogle lokale ildsjæle i Ølstrup i forbindelse med opstarten af skytteforeningen. ØGU har altid været en væsentlig faktor for det daglig liv i Ølstrup.

 

Allerede den gang var mottoet: "Ølstrup GU skal være den store forening, der på mange måder binder sognet sammen, så børn, unge som voksne kan have en aktiv fritid". ØGU har en formiddabel sportsplads, gode boldbaner, der roses af udefrakommende spillere, et fint lysanlæg, legeplads og nu et meget flot og nyrenoveret klubhus, hvor især kantinen har fået en make-over.

En lang årrække var ØGU vært med friluftskoncerter.

 

Friluftskoncerterne startede i 1994 og den første koncert i Ølstrup afholdtes d. 2. juni 1995 med Shu-bi-dua som hovednavn og "Peter og De Andre Kopier" varmede op. Siden da har adskillige bands gæstet Ølstrup, såsom Gnags, Sweethearts, Michael Learns to Rock, Smokie og Boney M.

 

Ølstrup koncerterne krævede frivilligt arbejde af hele sognet og meget planlægning af arrangørerne og det gav altid mindeværdige oplevelser.

Desværre fik omkringliggende storbyer også smag for friluftskoncerter og efterhånden var arbejdet mere end overskuddet.

I 2005 afholdtes den sidste koncert i Ølstrup, hvor det var Dodo and the Dodos der lukkede og slukkede.

 

Ølstrup GU tilbyder både fodbold, gymnastik og udendørs aktiviteter. Gennem årene har der været tilbudt de aktiviteter, der hørte stig tiden til.

I 2008 indgik vi et samarbejde med naboklubben Hover UIF om alt ungdomsfodbold.

I seniorfodbold har vi 2 herrehold, et i serie 2 og et i serie 5, samt et damehold i serie 1.

I samarbejde med Lem Boldklub og Højmark GF arrangerer vi også bankospil hver mandag i Højmark hallen.

Man kan læse nærmere om de forskellige aktiviteter under hver deres afdeling.

ØGU er drevet af lokale kræfter og frivillig arbejdskraft.

Det seneste store projekt er, at vi nu har fået et totalt nyrenoveret klubhus, der danner hyggelige rammer om forskellige arrangementer. I foråret 2015 var der X-factor finale på stor-skærm for både børn og voksne. Der ses jævnligt fodboldkampe og for eksempel har vi haft besøg af Glen Riddersholm, træner fra FCM, som fortalte om livet som træner og mange andre anekdokter fra hans liv. Anders Dahl Nielsen og Kasper Søndergaard fra Skjern Håndbold har også gæstet klubben med et foredrag. Champions League finale skulle selvfølgelig også ses på storskærm, så grillen blev tændt og der var inviteret til optakt og kamp, quiz om CL og ikke mindst hyggeligt samvær.

Udover frivilligt arbejde kan ØGU ikke køre rundt uden de lokale sponsorer og vores hovedsponsorer. At være lokalsponsor koster kun 500 kr. pr. år, udover at støtte klubben økonomisk, udløser det også en øl til hjemmekampene og en invitation til et årligt sponsorarrangement. Er du interesseret i at blive lokalsponsor, er du altid velkommen til at kontakte ØGU's bestyrelse.

Vi kan altid kontaktes på:

olstrupgu@live.dk