Andre aktiviteter

Udover de gængse aktiviteter på stadion, har ØGU også nogle lokale brugere:

 

KROKET

Om det regner, blæser eller solen skinner, så er een ting sikkert og vist og det er at man kan finde vores lokale krokethold på grønsværen hver torsdag. Der er både stor begejstring for spillet, men også for omgivelserne og de nye faciliteter.

En lokal bruger udtaler sig således:

"Klubhuset på Ølstrup stadion er blevet renoveret så flot i vinterens løb. Nu er det en stor fornøjelse at komme ind fra kroketbanen og drikke kaffe sammen med kortspillerne. Ja, for kaffe trænger vi til efter 1-1½ kampe ude på banen. Der skal 4 på et hold, og de fleste gange er der 5 hold.

Det er virkeligt en sport, man kan blive bidt af. Slagene med den specielle kølle er hurtigt lært, men det sjove er taktikken. Det allersjoveste er, at selvom det kan se ret håbløst ud for det ene par, kan spillet vende alene ved taktik og planlægning, så det alligevel bliver det par, der vinder som tilsyneladende havde de dårligste odds. Så bliver man altså næsten høj af det.

Nybegyndere er meget velkomne. Og man skal ikke være bange, man har hele tiden en makker. Og det er den erfarne makker, der skal fortælle nybegynderen, hvad de skal gøre. Man bliver ikke overladt til sig selv. På den måde er det et meget socialt spil."

Venlig hilsen en af de meget engagerede spillere, Alice Ravnholt

 

 

Vi kan altid kontaktes på:

olstrupgu@live.dk