ØGU historie

ØGU blev stiftet ca d. 17 juni 1990 af nogle lokale ildsjæle i Ølstrup i forbindelse med opstarten af skytteforeningen og ØGU har altid været en væsentlig faktor for det daglig liv i Ølstrup.

 

Allerede den gang var mottoet:"Ølstrup GU skal være den store forening, der på mange måder binder sognet sammen, så børn, unge som voksne kan få en en aktiv fritid"ØGU har en formiddabel sportsplads, gode boldbaner, der roses af udefrakommende spillere, et fint lysanlæg, legeplads og nu et meget flot og nyrenoveret klubhus, hvor især kantinen har fået en make-over en lang årrække var ØGU vært med friluftskoncerter.

 

Friluftskoncerterne startede i 1994 og den første koncert i Ølstrup afholdtes d. 2. juni 1995 med Shubi-Dua som hovednavn og "Peter og De Andre Kopier" varmede op, siden da har adskillige bands gæstet Ølstrup, såsom Gnags, Sweethearts, Michael Learns to Rock, Smokie og Boney M.

 

Ølstrup koncerterne krævede frivilligt arbejde af hele sognet og megen planlægning af arrangørerne og det gav altid mindeværdige oplevelser.

Desværre fik omkringliggende storbyer også smag for friluftskoncerter og efterhånden var arbejdet mere end overskuddet. I 2005 afholdtes den sidste koncert i Ølstrup, hvor det var Dodo and the Dodos der lukkede og slukkede.

 

Ølstrup GU tilbyder både fodbold, gymnastik og udendørs aktiviteter. Gennem årene har der været tilbudt de aktiviteter, der hørte sig tiden med. I 2008 indgik vi et samarbejde med naboklubben Hover UIF om al ungdomsfodbold. I seniorfodbold har vi 2 herrehold, et i serie 3 og et i serie 5, samt et damehold i serie 1. I samarbejde med Lem Boldklub og Højmark GF arrangerer vi også bankospil på mandage i Højmark hallen. Man kan læse nærmere om de forskellige aktiviteter under hver deres afdeling.

ØGU er drevet af lokale kræfter og frivillig arbejdskraft og seneste store projekt er at vi nu har fået et totalt nyrenoveret klubhus, der danner hyggelige rammer til forskellige arrangementer. I foråret 2015 var der X-factor finale på stor-skærm for både voksne og børn, der ses jævnligt fodboldkampe og i maj måned havde vi besøg af Glen Riddersholm, træner fra FCM, som fortalte om livet som træner og mange andre anekdokter fra hans liv. Champions league finale nærmede sig og det skullel selvfølgelig ses på storskærm, så grillen blev tændt og der var inviteret til optakt og kamp, quiz om CL og ikke mindst hyggeligt samvær.

Udover frivilligt arbejde kan ØGU ikke køre rundt uden de lokale sponsorer og vores hovedsponsorer. At være lokalsponsor koster kun 500 kr. pr. år, udover at støtte klubben økonomisk, udløser det også en øl til hjemmekampe og en invitation til et årligt sponsorarrangement. Er du interesseret i at blive lokalsponsor, er du altid velkommen til at kontakte ØGU's bestyrelse.

Vi kan altid kontaktes på:

olstrupgu@live.dk