Mere om ØGU

MERE OM ØGU

ØGU er en klub der drives af en masse frivilligt arbejde, så udover sponsorer og kontingenter, så arbejdes der hele tiden på at tjene penge til klubben.


Vi er årligt i MCH for at servere til Sportsgalla den første lørdag i januar, ligeledes serverer vi til Ringkjøbing Landbobanks generalforsamling og de forskellige arrangementer vi bliver tilbudt.


Udover at servere til arrangementer tjener ØGU også penge ved at fange kyllinger, sælge gødning og afholdelse af egne arrangementer

ØGU'S HISTORIE

ØGU blev stiftet ca. d. 17 juni 1900 af nogle lokale ildsjæle i Ølstrup i forbindelse med opstarten af skytteforeningen. ØGU har altid været en væsentlig faktor for det daglig liv i Ølstrup. 


Allerede den gang var mottoet: "Ølstrup GU skal være den store forening, der på mange måder binder sognet sammen, så børn, unge som voksne kan have en aktiv fritid". ØGU har en formiddabel sportsplads, gode boldbaner, der roses af udefrakommende spillere, et fint lysanlæg, legeplads og nu et meget flot og nyrenoveret klubhus, hvor især kantinen har fået en make-over.


En lang årrække var ØGU vært med friluftskoncerter.

Friluftskoncerterne startede i 1994 og den første koncert i Ølstrup afholdtes d. 2. juni 1995 med Shu-bi-dua som hovednavn og "Peter og De Andre Kopier" varmede op. Siden da har adskillige bands gæstet Ølstrup, såsom Gnags, Sweethearts, Michael Learns to Rock, Smokie og Boney M.


Ølstrup koncerterne krævede frivilligt arbejde af hele sognet og meget planlægning af arrangørerne og det gav altid mindeværdige oplevelser.


Desværre fik omkringliggende storbyer også smag for friluftskoncerter og efterhånden var arbejdet mere end overskuddet. I 2005 afholdtes den sidste koncert i Ølstrup, hvor det var Dodo and the Dodos der lukkede og slukkede.


Ølstrup GU tilbyder både fodbold, gymnastik og andre aktiviteter. Gennem årene har der været tilbudt de aktiviteter, der hørte sig tiden til.


I 2008 indgik vi et samarbejde med naboklubben Hover UIF om alt ungdomsfodbold.


I seniorfodbold har vi to herrehold og et damehold.

ØGU er drevet af lokale kræfter og frivillig arbejdskraft.


Det seneste store projekt er, at vi har renoveret to omklædningsrum og toiletter, samt fået udvidet vores bold rum.


Vores kantine er også renoveret for nyligt.

Den danner ofte hyggelige ramme om forskellige arrangementer.

Der ses jævnligt fodboldkampe efter træning og vi har afholdt flere foredrag her, bl.a. har vi haft besøg af Anders Dahl Nielsen og Kasper Søndergaard fra Skjern Håndbold, Glen Riddersholm træner fra FCM,


Udover frivilligt arbejde, kan ØGU heller ikke køre rundt uden de lokale sponsorer og vores hovedsponsorer.

Det er muligt at blive lokalsponsor for vores fodboldafdeling. Udover at støtte klubben økonomisk, udløser det også to øl eller sodavand til alle hjemmekampe og en invitation til et årligt sponsorarrangement.

Er du interesseret i at blive lokalsponsor, er du altid velkommen til at kontakte ØGU's fodboldudvalg.